To-dages event 2024 - inkl. generalforsamling

  • To-dages event 2024 - inkl. generalforsamling
9/4 2024
09:00 - 17:00
Comwell Klarskovgaard, Lystskov 30, 4220 Korsør

Den 9.-10. april 2024 mødes vi på Comwell Klarskovgaard (lige uden for Korsør) til to dage med fuld fokus på faglig inspiration, videndeling og netværk. I forbindelse med eventet afholdes samtidig den ordinære, årlige generalforsamling.

Brugergruppemøde

Brugergruppemøde i Korsør

Brugergruppens to-dages event i 2024 er flyttet til den 9.-10 april og vil som sædvanligt byde på masser af inspirerende indlæg og faglig sparring.

Samtidig afholdes den ordinære, årlige generalforsamling.

Programmet er opdateret og stiller skarpt på vigtige trends som AI, chatbots, sikkerhed, men også helt konkrete udfordringer og cases, samt Microsofts produktopdateringer og lanceringer.

Interessante cases – muligheder med AI

Vi sætter fokus på AI og de muligheder og udfordringer, som vi i organisationerne oplever med de nye værktøjer, der hen over 2023 pludseligt er blevet alle-mands-eje.

Få bl.a. et indblik i Bestsellers rejse med Copilot – fra onboarding til implementering. En løsning, der skal skabe mere effektive arbejdsgange og spare tid for flere hundrede medarbejdere. Herudover præsenterer NTT flere projekter, som de i 2023 har lavet baseret på AI og ChatGBT – f.eks. i forbindelse med Tour De France.

Nye værktøjer til beskyttelse mod hacking

Jesper Friisgaard fra Microsoft præsenterer hvordan Microsoft Security Copilot kan assistere med at opdage og modstå cyberangreb effektivt og hurtigt. Og Christian Carlsen fra Arrow tager os med ind i en hackers tankegang – og fortæller, hvordan man bedst identificerer og beskytter organisationens angrebsflader.

Bliv opdateret på nye produktlanceringer fra Microsoft

Sidst, men ikke mindst vil vi sørge for, at du som deltager får viden om alle de nye produktopdateringer på Microsoft platformen – herunder det nye Outlook og Teams.

Der er naturligvis rig mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderne – både under og efter præsentationerne.

Generalforsamling 2024

Den ordinære generalforsamling i Microsoft 365 Brugergruppen vil også blive afholdt i løbet af mødet. 

Invester i relationer og spar tid

Udnyt også dagene til at netværke og få værdifulde erfaringer fra andres arbejde med Microsoft platformen – deres set-up og smarte løsninger på konkrete udfordringer.

Træk på værdifulde kapaciteter samlet på ét sted – som oftest kan tid investeret i netværk betyde sparet tid i den anden ende.

Sidst men ikke mindst nyd et par inspirerende dage ude af kontoret med højt humør og god energi.

 

Pris for deltagelse

Hele konferencen inkl. overnatning i enkeltværelse. Pris 2.995,00 + moms

Dagsprogram onsdag den 9. april. Pris 1.095,00 + moms

Dagsprogram torsdag den 10. april. Pris 1.095,00 + moms

 

 

To-dages event 2024 - inkl. generalforsamling